Organisationsvidenskabens udviklingshistorie

Schleiden og Schwann (1839) skabte samtidig den "cellulære teori" og belyste, at celler er den grundlæggende enhed af struktur, funktion og forekomst i dyr og planter. Fra da af udviklede forskningen i celler sig gradvist til cytologi, men celler er hovedbestanddelen af ​​væv. De strukturelle og funktionelle karakteristika af forskellige organisationer afspejles hovedsageligt i de celler, der udgør dem, så studiet af cellestruktur og funktion forbliver en vigtig del af histologien. Den nuværende histologi er en videnskab, der omfatter studiet af mikrostrukturen og funktionen af ​​celler, væv og organer. Fra anden halvdel af det 19. århundrede til første halvdel af det 20. århundrede brugte cytologi hovedsageligt almindelige mikroskoper til at studere cellestruktur og dens funktionelle sammenhænge.
Studiet af cellefysiologi og kemi er stadig i sin vorden. Efterfølgende, på grund af forbedringen af ​​mikroskoper, den hurtige udvikling af biologisk sektioneringsteknologi og farvestofkemi, blev studiet af cellestruktur stadig mere detaljeret og dybdegående. Brugen af ​​fremragende fikseringsmidler, skæremaskiner og forskellige biofarvestoffer udvundet af stenkulstjære kan vise de strukturelle detaljer i væv og celler under et almindeligt mikroskop. Udviklingen og forbedringen af ​​histologisk forskningsteknologi giver flere standardmetoder til at identificere mikrostrukturen af ​​væv og celler. Forskningen udført ved hjælp af disse metoder indikerer, at mange fine strukturer af organismer ofte er til stede under normale forhold. Opfindelsen af ​​vævskulturteknologi og levende celleobservationsmetode bekræfter, at disse fine strukturer er iboende for levende væv og levende celler og ikke er kunstige illusioner forårsaget af tekniske metoder.
Studiet af histologi giver standardbilleder af de fine strukturer af normale organer, væv og celler og beviser, at disse fine strukturer udviser visse ændringer under forskellige fysiologiske forhold, hvilket muliggør en mere præcis udforskning af deres forhold til funktion. Disse resultater inden for histologi giver et vigtigt grundlag for at studere organismers funktion i fysiologi. Billederne af normale mikrostrukturer opnået fra histologisk forskning er et nødvendigt grundlag for patologisk histologi. Kun med en klar forståelse af normale mikrostrukturer kan patologisk histologi udforske de unormale ændringer i disse mikrostrukturer under sygdomsprocessen.
Studiet af medicinsk histologi har til formål at belyse den morfologiske struktur og fysiologiske aktiviteter af celler, væv, organer og systemer under normale forhold, såvel som deres indbyrdes sammenhænge og betydninger i den menneskelige krop. Hvert organ og system i en voksen har sine egne vævskarakteristika med fine strukturer og udfører specifikke funktioner. For eksempel er mundhulen, spiserøret, maven, tarmen osv. alle dannet af udvikling, differentiering og kombination af forskellige væv, som har deres egne distinkte morfologiske og strukturelle karakteristika, men de udfører en fælles funktion med at fordøje mad, absorberer næringsstoffer og fjerner affald.
Dyrkningen af ​​medicinske organisatoriske talenter kræver at beherske eller forstå den mikroskopiske struktur af forskellige væv og organer i den menneskelige krop under lysmikroskopet, ultrastrukturen af ​​større celler og væv og forholdet mellem disse strukturer og funktioner; Mestre eller forstå processen og deformiteterne af tidlig menneskelig embryonal udvikling, føtale membraner og placenta og forskellige større organsystemer. Organisatoriske talenter opnår grundlæggende færdigheder i: kendskab til strukturen og brugen af ​​optiske mikroskoper, færdigheder i at bruge og beskytte optiske mikroskoper og evnen til at identificere mikrostrukturen af ​​forskellige væv og organer under optiske mikroskoper; Kunne bruge korrekt medicinsk terminologi og ord til præcist at beskrive, hvad der ses under mikroskopet; I stand til at identificere ultrastrukturelle billeder af større celler og væv